HUSKEBOG

SE TILBUD NEDERST PÅ SIDEN – ELLER LÆS HER
DELTAG I KONKURRENCE HER – deltag senest d. 15. december 2024

En Huskebog er en biografi om et særligt menneske. Bogen tager udgangspunkt i personens egne beretninger og vil omfatte mange aspekter af det levede liv.

En Huskebog tager udgangspunkt i en skabelon, der kommer rundt om mange ting: Familiens baggrund og forhistorie, livet før skolen, skole og uddannelse, venner og veninder, arbejde og karriere, ferie og fritid, interesser og andet liv, kærlighed og familie…

En Huskebog skrives ud fra journalistiske principper, men der kan vælges perspektiv (f.eks. han eller jeg). De journalistiske metoder skal blandt andet sikre forskellige indfald til teksten (billeder, faktabokse m.m.), sanseaktiverende beskrivelser (“Det var en VARM sommerdag, da han cyklede mod skolen. Skoletasken hang på bagagebæreren og havde foruden regnebog og penalhus og den frisksmurte madpakke, der sikkert indeholdt både leverpostej og ost”). Bogen skulle gerne være læsevenlig og oplysende fror læserne – Også for de læsere, der ikke kender tiden eller personen på tætteste vis.

En Huskebog trykkes i 10 eksemplarer i god kvalitet – Indbundet, syet ryg og kvalitetspapir, der giver gode billeder. En Huskebog er på 120 – 160 sider, hvoraf de 40 sider er med farvebilleder (der kan være sort/hvide billeder på alle andre sider).

Det tager 4-8 uger at producere en Huskebog – incl. interview, skrivning, billedbehandling, opsætning, udarbejdelse af trykkefiler, trykning m.m.

Prisen er kr. 30.000,00 incl. moms. (incl. 10 trykte eksemplarer)

Hvis interviews kan laves over internettet og at der ikke laves tryk (jeg hjælper med forskellige muligheder), kan det i en kort periode gøres for Kr. 10.000,00